Nye tal for 2015: YouTube smadrer TV-reklamer!
Du skynder dig at sparke skoene af, smide jakken i entreen og få maden klaret. Straks derefter finder du popcornene frem og tager dem med ind til TV’et. Desværre bliver din film meget hurtigt afbrudt af de kommercielle budskaber. Er det snart fortid og har TV-reklamer tabt til de mange andre medier, såsom YouTube?
En dugfrisk rapport fra Ericsson ConsumerLabs TV and Media rapport 2015 viser, at vi faktisk ser stort set den samme tv-mængde, som vi tidligere har gjort. Overrasket? Forklaring følger.
Vi ser i dag vores tv på andre platforme end flow-tv, og vi opfører os anderledes, når de kommercielle budskaber løber over skærmen. Undersøgelser fra Ericsson ConsumerLabs bygger på solide tal og ikke kun tendenser, da rapporten er den største i verden. Den bygger nemlig på over 680 millioner tv-forbrugeres adfærd på tværs af 20 markeder.
Videoer er i kæmpe vækst, men hvor ser vi dem?
Undersøgelsen viser en 71% stigning af videoer siden 2012, og at to tredjedele af teenageres TV og video-forbrug sker via smartphones og tablets. Men hvor ser vi så alle disse videoer henne? Hver tiende ser YouTube-videoer mere end tre timer dagligt – jeg gentager – 3 timer dagligt!
Dette er også en udvikling, der ses hos Pravour Filmbureau, hvor der er kommet en øget efterspørgsel fra virksomheder, som ønsker at få reklamefilm henvendt til YouTube.
”Vi har over det seneste halve år oplevet en enorm vækst indenfor produktion af reklamefilm til YouTubes pre-rolls. Det er alle former for virksomheder, der ser muligheder i en platform, hvor virksomheder med deres budskab kan ramme en præcis målgruppe uden det koster millioner, som vi kender fra de traditionelle landsdækkende tv-reklamer,” fortæller Jonas Krogslund fra Pravour Filmbureau.
Egne tal fra YouTube Media Consumption Study, som nok mest af alt skal ses som en tendens i stedet for eksakte tal, viser, at film på online medierne bliver set stort set hele dagen på trods af, at folk er på job. Disse tal viser, at folk ser tv, mens de er på deres andre devices, hvor de også ser film og videoer. Det er værd at bemærke, at selvom folk kommer hjem fra arbejde og tænder for TV’et, er der ikke fald i antal seertal på de online videoer.
Ser vi mere specifikt på de nordiske lande, faldt den traditionelle tv-seningen for femte år i træk, og det tyder på en udvikling, der er kommet for at blive.
Download hele Ericsson ConsumerLabs TV and Media rapport 2015